Double Påskelilje Mix er en eksklusiv blanding af dobbelte påskeliljer, som giver et varieret og levende forårsbed. Blandingen består af nøje udvalgte sorter med store, fyldte blomster i harmoniske nuancer af hvid, creme, gul, abrikos, fersken og blød rosa. Hver sort har sit eget unikke udtryk, men tilsammen skaber de et naturligt og farverigt blomsterflor.
De fyldte blomster minder næsten om små pæoner og tilfører både fylde og elegance til haven. Variationerne i blomsterform og farvespil gør beplantningen spændende gennem hele blomstringsperioden, samtidig med at de forskellige sorter komplementerer hinanden på smukkeste vis.
Påskeliljer er blandt havens mest holdbare blomsterløg. De er særdeles hårdføre, kommer trofast igen år efter år og formerer sig langsomt under gode vækstforhold. Samtidig lades løgene som regel i fred af både rådyr, mus og mosegrise, hvilket gør dem til nogle af havens mest robuste og problemfri forårsblomster.
Double Mix er ideel til større beplantninger, hvor de mange blomsterformer og farver skaber et naturligt og eksklusivt udtryk. Blandingen er også velegnet i krukker og giver smukke, varierede forårsbuketter.
Fakta
Type: Blanding af dobbelte påskeliljer
Farve: Hvid, creme, gul, abrikos, fersken og rosa
Højde: 35–45 cm
Blomstringstid: April
Løgstørrelse: 10/12
Antal løg: 20
Duft: Let
Velegnet til krukker: Ja
Velegnet som snitblomst: Ja
Naturaliserer: Ja – kommer trofast igen år efter år.
Plantning og pleje
Plant løgene fra september til december i veldrænet jord på en solrig eller let halvskygget placering. Sæt løgene ca. 12-15 cm dybt med 10-15 cm mellem hvert løg. Double Mix kræver minimal pasning og trives bedst, når løgene får lov at blive liggende uforstyrret. Lad bladene visne naturligt efter blomstring, så løgene kan oplagre energi til næste forår.
Gode plantekombinationer
Double Mix passer smukt sammen med blå og hvide perlehyacinter (Muscari), som skaber et smukt blåt tæppe og binder beplantningen flot sammen.
Blandt tulipaner harmonerer Double Mix særligt godt med Darwin tulipan mix, Light & Dreamy, Apricot Impression og White Valley, hvor de bløde pastelfarver giver et elegant og naturligt forårsbed. Ønskes større kontrast, er Queen of Night et oplagt valg.
Plantevejledning Påskeliljer