0  vare(r) i kurven  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK
Amaryllis Papilio 1 løg

Amaryllis Papilio 1 løg

Varenummer::   401382
Vægt::   500 Gram
Lager:
Ikke på lager
Jeg ønsker at modtage besked når denne vare kan bestilles igen
 
Lev.: --------- 
Pris pr ps ved: 1Stk 59,95 DKK

Bedømmelse for Amaryllis Papilio 1 løg
Produktet er endnu ikke bedømt
Amaryllis Papilio
Løg str 20/22

Amaryllis hvis rigtige navn er Hippeastrum, Ridderstjerne eller De 4 Verdenhjørner.

Amaryllis har den mest imponerende blomst og hvis man er heldig, og løget er stort, får man 2 eller 3 blomsterstilke på hvert løg.

Efterfølgende kommer de lange blade, nogen gange samtidig, men som regel først efter blomsterne. Det er noget af en forestilling.

Nogle tror ikke der kommer flere blomster fra løget og køber nye løg næste år, mens mange tror de kan få løget i blomst igen, men opgiver på halvvejen, eller får kun blade og ingen blomster.
Amaryllis blomstrer naturligt i foråret
Der findes mange forskellige opskrifter på, hvordan man skal gøre, men problemet er, at de allesammen gå på at drive løget frem til jul, hvilke kun er for fagfolk, da det ikke er naturligt for løget.
Det har nemlig sin naturlige blomstring i marts–april, i Sydamerika og på de Canariske Øer, hvor de blomster præcis som vi har krokus og hyacinther i haven her hjemme.
Løget vil altid indstille sit ur på denne årstid, og øvelsen med at snyde det til at blomstre før, er næsten dømt til at mislykkes, hvis man ikke er erhvervsgartner.

Prøv i stedet følgene:

Man starter efter blomstring med at gøde planten godt og grundigt, bladene skal blive på da det er bladene, der skal trække nok kraft ned i løget til en ny blomstring, forsæt hen over hele sommeren og frem til sidst i september.
Man kan sætte løget ud i haven sammen med pelargonier og hvad man ellers har af stueplanter, der får lov til at være ude om sommeren.
Plant løget om i en lerpotte inden det kommer ud, lerpotte fordi plasticpotter virker som en dampgryde i solskin. Stil potten i solen. De skal plantes med ca. 1/3 af løget over jorden.
Løgene er vant til at blive bagt grundigt igennem, for at blomstre, og det kræver en solrig plads.
De skal vandes, men de må ikke soppe for så rådner de.

Om efteråret, før frosten tager man så sine Amaryllis ind. De kan ikke tåle den mindste smule frost, og stiller dem et køligt, mørkt og tørt sted.
Her står den stille og roligt og tørrer ind, man glemmer alt om dem frem til efter nytår. På et tidspunkt kommer der små lyse spirer frem af løget, som måske bare er blade, men det kan være blomster. Så fjerner man de visne blade, vander potten godt igennem og stiller den ind i stuen.
I løbet af nogle uger vokser stilkene frem, og blomsterne folder sig igen ud.

Der findes Amaryllis i utroligt mange farver, stribede, melerede, fersken, rosa, dybrøde, lillarøde og brunrøde, og de ser alle fantastiske ud.
På et tidspunkt sætter løgene sideløg.
Men først når de er ved at sprænge potten, sætter man dem over i flere potter, de kan nemlig ikke lide at blive forstyrret.

Amaryllis er i øvrigt en helt forkert betegnelse for de kære løg. Amaryllis er en løgvækst der på dansk hedder belladonnalilje og er noget helt andet, ganske vist er det et løg, men en noget mere tolerant model fra Sydafrika, som på lune pladser kan gro på friland i Danmark. De blomstrer i september og ligner en spinkel Hippeastrum, med lyserøde eller hvide blomster på lange tynde stilke, og er særdeles fortryllende.